Et køkkeneksperiment
Borte fra hobbylabben og uden
måleudstyr kunne der hjemme på køkkenet alligevel udføres et lille
eksperiment på lidt medbragt sediment som var presset hårdt ned i et
lille uringlas. Natriumhydroxid (eller "lut"), husholdningssalmiak og
demineraliseret vand blev indkøbt på en malerbutik og en omkring 1
molær NaOH opløsning tillavet ved at opløse ca 4 g. NaOH i 100 ml.
demineraliseret vand. Cirka 20 g. sediment blev opslemmet i 100 ml.
havvand, og efter et opslemningen havde stået i ro i et par timer blev
15 ml. af supernatanten pippeteret fra med en engangs plastikpipette,
hvorefter 6-7 dråper av NaOH opløsning hhv. salmiak blev dryppet
i den afpippeterte supernatant. Farvereaksjon starter allerede
efter første dråpe, hvor også kontroller med tildrypning i rent havvand
reagerer med en svag mælkehvid udfældning. pH i supernatanten er
erfaringsmæssig omkring 2, Igen meget at fundere over, men
udfældningen af gyldent bundfald indikerer antagelig tilstedeværelse af
rigelig med Ferri ( Fe3+ ) ioner. Jeg gør en del fejl, hvor det er
befriende som amatør ikke at skulle leve op til noget som helst :)



