Metaller i sort sediment påvist på strips
Jern: 50 mg/L
Mangan: 5 mg/L
Chromium / Cr (IV): 30 mg/L
Nitrit: 20 mg/L
Nitrat; 500 mg/L
Bly: 500 mg/L
Cadmium: 15 mg/L
Jerninhold i havvand er almindeligvis minimalt, men jern er alligevel en uundværlig mikronæring for bl.a. diatomer, hvor oceanerne jævnt beriges med dette grundstof fra støvstorme (bl.a. fra Sahara) og af vulkansk aske. Mangan kan som jern udmærket have oprindelse fra vulkansk aktivitet, da jern og mangan er nært beslægtet og i naturen hyppigt forekommer sammen. De store mængder nitrit og nitrat hidrører ikke fra landbrug / kunstgødning da det sticksede Stolleklint ler er overlejret af mindst 25 meter andet sediment. Chrom, bly og cadmium kan være opkoncentreret i sediment som har haft en stor reaktiv overflade bl.a. fra aske hvor mangan og jern var eksponeret for forbistrømmende havvand.
De vulkanske askelag som ses i klinterne antages at komme fra vulkansk aktivitet i området ved Island og omkring de britiske Hebrider. Der var både undersøisk og oversøisk vulkansk aktivitet. Billedet viser min egen fortolkning af hvordan opkoncentrering af metaller kan have fundet sted. Interessant er også Stolleklint lerets høje indhold af nitrat og nitrit. Der må tas højde for at der er benyttet "drinking water test strips" og farvereaksjoner på sticks derfor kalibreret til drikkevand, og ikke til opløsninger med en pH på under 2!
Iflg. Gemini er bly kun tilstede i små mængder i vulkansk aske, da som PbSO₄ som let opløses i havvand som har pH omkring 8. Ved pH omkring 2 er PbSO₄ kun svagt opløselig. Videre oplyser AI'en at bly under anoxiske og reducerende forhold (som i det sorte sediment) er "låst" som stort set uopløselig PbS (galena) som dog, når det tilkommer vand og oxygen, kan omdannes ved PbS + 2O₂ → Pb²⁺ + SO₄²⁻, men igen i små mængder på grund af den lave opløselighet ved lav pH. Således kan Pb²⁺ ioner på den måde meget vel være tilstede i sur opløsning, men burde kun gi et beskedent udslag på stix hvis den reagerer på selve Pb²⁺ ionen alene..
Her vises et forsøg på at påvise udfældning af blyiodid PbI2
, først som foreslået på nettet med tilsætning af dråber af HCl og KI
til prøven, og derefter kun med KI tilsat. Disse blodrøde farver viste
sig, men intet gult blyiodid var at se. Det siges dog at Fe3+ let kan spænde ben for udfælning og farver ved at oksidere jodidioner til frit jod i opløsning, det som nok ses her